Giv adgang til din google ads konto
Der kan være flere grunde til at du vil give andre adgang til din Google Ads konto. Oftest er det for at give dit marketingbureau adgang til at vedligeholde dine betalte aktiviteter på Google, men det er også muligt at give adgang til blot at se indstillinger og opsætning uden at redigere.
At give adgang til din Google Ads kontoer en relativt nem proces. Jeg har herunder beskrevet 6 trin som du skal gennemføre for at tilføje en ny bruger til din Google Ads konto.
1. Log ind på din Google Ads konto
Åben din browser og gå til siden ads.google.com. Indtast dit brugernavn og password.
2. Naviger til Adgangs administrationen
Efter du er logget ind på din Google Ads konto, skal du klikke på tandhjulsikonet i venstre side af skærmen med teksten “Admin”. Herefter vælger du menupunktet “Access and security” / Adgang og sikkerhed
3. Tilføj ny bruger
Du kan nu se en oversigt over alle brugere der har adgang til din Google Ads konto. For at tilføje en ny bruger skal du klikke på + ikonet i den blå cirkel.
4. Indtast detaljer om den nye bruger
Du bliver nu præsenteret for et vindue hvor du bliver bedt om at indtaste email adresse på den bruger du vil invitere til dig Google Ads konto. Sørg for at indtaste den korrekte email til den nye bruger. (Min mail er - hej@webmanden.dk)
5. Tildel rettigheder
Når den nye brugers emailadresse er indtastet, skal du beslutte dig for hvilket niveau af adgang den nye bruger skal have. Der findes, som standard, tre adgangsniveauer: Administrator, Standard og Læser.
For at give mig den nødvendige adgang til at varetage dine Google Ads kampagner, skal du tildele niveauet “Standard”.
6. Invitér den nye bruger
Det er nu tid til at tildele adgangen og invitere den nye bruger ind til din Google Ads konto. Dette gøres ved at klikke på linket “Send invitation”.
Den nye bruger vil nu modtage en email med et unikt link der giver adgang til dig Google Ads konto.
Roller og adgangsniveauer
Tildeler du rollen “Standard”, vil den nye bruger have adgang til at starte/stoppe eksisterende kampagner, oprette nye og ændre overordnede indstillinger og budgetter i Google Ads. Det vil typisk være denne rolle du tildeler nye brugere som skal have mulighed for at varetage dine kampagner.
Tildeler du derimod rollen “Læser”, har den nye bruger kun adgang til at se dine kampagner og indstillinger, og kan altså ikke redigere eller ændre noget på din konto. Denne rolle kan være brugbar hvis du skal bruge en vurdering af din opsætning, men ikke føler dig tryg ved at give fuld kontrol over dine aktiviteter.
Der findes tre roller du kan tildele nye brugere på din Google Ads konto; Administrator, Standard og Læser.
Det er til enhver tid muligt for dig, som ejer og administrator af kontoen, at fjerne brugeres adgang til din Google Ads konto.
Når vi skal varetage dine annoncer på Google, er det nødvendigt at vi får adgang til din Google Ads konto med rollen “Standard”. Det er vigtigt at kontoen er oprettet af dig og står i dit navn. Både fordi det letter faktureringsprocessen, men også fordi det sikrer at den data der indsamles gennem din annoncering på Google, gemmes på din profil. Det betyder, at du ikke mister denne data hvis du en dag skulle opsige vores samarbejde.
Giv adgang til din Meta ads konto (facebook)
Step 1: Opsætning af Meta Business Manager
Du opretter en Business Manager ved at gå ind påbusiness.facebook.com.
1. Klik på"Opret en konto".
2.Indtast din virksomheds navn, dit navn og arbejdsmail og klik "Indsend".
Indtast din arbejdsmail, så slipper du nemlig for, at Facebook henter oplysninger fra din personlige profil. På den måde kan du nemt holde dit arbejds- og privatliv adskilt.
Step 2: Tilføj en Facebook-side
Du skal nu tilføje en side til din Meta Business Manager.
1. Klik på"Indstillinger"i venstre side.
2. Vælg"Virksomhedsaktiver"i menuen til venstre.
3. Klik på "Tilføj sider".
Spørgsmål: ”Jeg har endnu ingen Facebook-side …”
Svar: Du skal starte med at oprette en side i Meta Business Manager.
1. Vælg "Tilføj Sider" → "Opret en ny Facebook-side" og indtast de oplysninger, som passer til din virksomhed.
Spørgsmål: ”Jeg har allerede en Facebook-side. Kan jeg få den ind i Meta Business Manager?”
Svar: Ja, du kan sagtens flytte en eksisterende Facebook-side over i Business Manager. Men det kræver, at du er administrator af både siden og Business Manageren.
1. Vælg"Tilføj sider"→"Gør krav på en eksisterende Facebook-side". Indtast din sides navn eller webadresse.
Step 3: Tilføj en annoncekonto
Inden du annoncerer på vegne af din side, skal du tilføje en annoncekonto til Business Manageren.
1. Klik på"Indstillinger"i venstre side.
2. Vælg"Virksomhedsaktiver"i menuen til venstre.
3. Klik på "Tilføj Annoncekonti".
Spørgsmål: ”Jeg har ingen annoncekonto. Hvad gør jeg så?”
Svar: Hvis din virksomhed ikke tidligere har annonceret gennem Facebook, har du formentlig ikke en annoncekonto. Du skal derfor oprette en ny.
1. Klik på"Tilføj Annoncekonti"→"Opret en ny annoncekonto".
2. Indtast et navn på din annoncekonto og definér tidszone og valuta.
Det er vigtigt, at du vælger Europe/Copenhagen samt DDK. Så undgår du forvirring omkring tidsforskelle, når du skal i gang med at annoncere.
3. Klik"Næste".
Spørgsmål: ”Jeg har allerede en annoncekonto. Kan jeg flytte den ind i Business Manageren?”
Svar: "Ja, du kan nemt og hurtigt flytte din annoncekonto ind i din nye Meta Business Manager. Men det kræver, at du er administrator af både annoncekonto og Business Manageren."
1. Gå til"Tilføj Annoncekonti" →"Gør krav på en eksisterende annoncekonto".
Her skal du indtaste din annoncekontos ID. Du finder det ved at åbne et nyt browservindue og gå ind på din private Facebook-profil. Vælg"Annonceadministrator" i venstre side.
Øverst i venstre hjørne finder du dit konto-ID. Kopier det og vend tilbage til dit tidligere browservindue. Indsæt ID’et og klik "Næste" og klik derefter på "Gør krav på annoncekonto".
Step 4: Tilføj en betalingsmetode
Du skal nu tilføje en betalingsmetode til din annoncekonto.
1. Klik "Indstillinger" i venstre side → "Fakturering og betaling".
2. Vælg"Betalingsmetoder" og klik "Tilføj".
3.Vælg land og valuta og klik "Næste".
4. Indtast dine kortoplysninger ogklik"Gem".
Step 5:Tilføj en person
Hvis der er andre i din virksomhed, der har brug for at arbejde i Business Manageren, skal du tilføje dem som personer.
1. Klik på"Indstillinger"i venstre side.
2. Vælg"Personer" i menuen til venstre.
3. Klik på"Inviter personer".
4. Indtast en arbejdsmail på den medarbejder, som du vil tilføje.
Undgå at bruge private mail adresser, så du ikke blander personlige Facebook-profiler ind i billedet.
5. Vælg om personen skal have "Delvist adgang" eller "Fuld kontrol".
Rollen afhænger af, hvilke rettigheder du ønsker at tildele.
6. Tilknyt virksomhedsaktiver
Vælg hvilke af dine tilknyttede virksomheds aktiver, såsom Facebook side og Annoncekonti, som medarbejderen skal have afgang til.
7. Gennemgå invitation og klik på "Send invitation".
Når du klikker på "Send invitation", bliver der sendt en mail afsted til den adresse, som du lige har indtastet. Når medarbejderen har accepteret anmodningen, er han eller hun klar til at arbejde i Business Manageren.
Step 6: Tilføj en partner
Hvis din virksomhed bruger samarbejdspartnere til at administrere Facebook og køre annoncer for jer, skal du bruge funktionen"Tildel partner".
1. Klik på"Indstillinger"i venstre side.
2. Vælg"Virksomhedskontooplysninger" → "Virksomhedsindstillinger".
3.Klik på "Partnere".
4. Klik på "Tilføj" under "Partner, du vil dele aktiver med".
5. Du skal nu bruge et Business Manager-ID fra din samarbejdspartner. Indtast deres ID og klik "Næste".
6. Tilknyt de aktiver, såsom Facebook side og annoncekonti, som partneren skal have adgang til og vælg den rolle, som du vil tildele partneren. Klik "Gem ændringer".
Din samarbejdspartner har nu adgang til din side og annoncekonto gennem deres Business Manager.
Sådan deler du aktiver i din virksomhedsportefølje med en partner:
Du og din partner kan nu se de virksomhedsaktiver, I har delt i jeres respektive porteføljer.
Bemærk: Hvis du giver din partner delvis adgang til et delt aktiv, kan du kun give personer tilladelse til at udføre de specifikke opgaver, du har tildelt virksomheden. Hvis du f.eks. giver en partner delvis adgang til en side og tildeler tilladelserne Indhold og Annoncer, kan vedkommende kun give tilladelserne Indhold eller Annoncer eller begge dele til personer i porteføljen.
Har du ikke allerede købt et produkt, tager jeg 395 kr. for oprettelse af en konto.
Alle priser er ex. moms.
Copyright 2024 © Alle rettigheder forbeholdes Webmanden.dk